Set og sket
Unavngivet indlæg
Tirsdag den 16. august 2022 kl. 19.00 Generalforsamling på Uldum Kro Dagsorden iflg. vedtægter. Dagsorden kan bestilles hos formanden efter 9.7.2022. Punkter til dagsorden fra medlemmer skal sendes til formanden senest 6 uger før generalforsamlingen. Familie & Samfund er vært ved et mindre traktement. Efter generalforsamlingen vil Hospitalspræsten i Herning holde foredrag. Onsdag den 23. september 2020 kl. 19.00 På Uldum Mølle Rundvisning på Uldum Mølle. Derefter foredrag ved tidligere plejehjemsleder på Nedergaarden Else-Marie Rasmussen -En dag med demens. Vi får kaffe med boller-lavet ar møllens mel. Pris for medlemmer kr.75,- ikke medlemmer kr.100.- Tilmelding senest den 10. september. Ida Sønderskov tlf. 29 46 58 39, Mail mosterida39@gmail.com Else Duedahl tlf.97 18 29 14 ,Mail jdkbrogaard@mail.dk |
Besøg på julemærkehjemmet i Kollund
En rigtig stor oplevelse!! Vi mødtes og fik frokost og forstander Lasse Balsgaard fortalte om de 5 julemærkehjem i Danmark, og særligt om det i Kollund. Herefter viste børnene os rundt, og fortalte om stedet og deres ophold. Vi fik kaffe, og forstanderen fortalte om vores rundvisere
hvordan de på få uger udviklede sig fra generte børn til rundvisere........
Lasse fortalte så levende, at vi fik ham til at fortælle til kyndelmisse i Uhre
i februar.
|
Besøg hos Uldum Kirke og Uldum Mølle
Vi mødtes ved Uldum Kirke og formanden for menighedsrådet
fortalte om den nye spændende altertavle i kirken. Derefter tog vi videre til Uldum Mølle. Mølleren fortalte om møllens historie, sin egen historie og møllens betydning for Uldum og omegn. Herefter fik vi kaffe med brød bagt af møllens produkter, og lavet i samarbejde med børn fra Uldum Skole. |
Generalforsamling på Uldum Kro
Generalforsamlingen forløb i god ro og orden. Der var genvalg til formand Inge-Lise Nielsen, Ida Sønderskov og Margit Lund Jørgensen. Der var genvalg af Aud Lauridsen og nyvalg til Anni Nielsen som suppleanter. Bestyrelsen ønskede at medlemmer bestemte det fremtidige kontingent og foreslog et kontingent for hustand og et for enlige. Dette nedstemte deltagere i generalforsamlingen med 11 mod og 2 for. Medlemmer ønskede, at prisen for deltagelse i engagementer for medlemmer og ikke medlemmer blev øget. Efter generalforsamlingen holdt Lene Fibæk – Jensen et foredrag om livet på et krisecenter for kvinder, børn og ansatte – frivillige. |
Fra et politiliv
Onsdag
d. 17. maj 2017 havde vi i Uldum besøg af tidligere politiassistent John Breum
Hansen. Han fortalte livlig om hans 37 år liv i politiet fra Vesterbro til
Vestersalling. Det var et hårdt og meget spændende arbejde med alt fra narko
til almindelig politiarbejde. Til sidst besvarede han spørgsmål og spørgelysten
var stor. |
Modeshow ved Grosbøl i april 2017
Endnu en gang en hyggelig aftenmed modeshow ved Grosbøl, hvor 55 glade damer kunne nyde lækkert Tapas og et lille glas til. Maden var fra Uldum Kro, og derefter var der modeshow hvor dygtige mannequiner viste forårets tøj frem og derefter var der muligheder for at prøve og købe tøjet og få en kop kaffe.
Vi gentager nok succesen til næste forår. Datoen bliver tirsdag d. 12 april 2018. kl. 18.30. Så der er noget at glæde sig til. |
Virksomhedsbesøg på Them Mejeri – Vrads Herred
Nej, vi skulle ikke på " rumfart". Vi var på virksomhedsbesøg på Them Mejeri( Them ost ) Fantastisk spændende. Vores guide var manden der udvikler nye oste, man kan vel dårlig finde en mere kompetent herre. Efter rundvisningen fortsatte vi til " Skovgården". Gårdbutik ud over det sædvanlige, fedekvæg , frilandsgrise, vinkælder. Alt de handler med er hjemmelavet. Her nød vi en lækker frokost med vin. 44 personer havde en rigtig dejlig dag. |
Årsmødet i Uldum
Tak for sidst! I år var Familie og Samfund Midtjylland gæstgiver og inviterede til Uldum. 75 personer tog imod invitationen. Især vores region havde noget at fortælle om: siden sommeren 2015 arbejder regionen med et projekt støttet af Landdistriktspuljen under titlen ”Generationer mødes”. Her er vores medlemmer i tæt samarbejde med tre skoler fra området (Uhre Friskole, Præstelundskolen og Uldum Skole). Der blev afholdt en masse aktiviteter, hvor medlemmerne deltager i undervisningen og der er endnu flere timer samt et spændende foredrag med psykologen Jens Andersen om ”Det robuste barn”) planlagt. Formand Inge-Lise Nielsen og næstformand Else Duedahl benyttede lørdagen til at vise billeder og produkter fra projektet. Skolerne er særdeles positive over det samarbejde, og ingen tvivl at de andre foreninger blev inspireret og vil måske benytte sig af ideen. Udover erfaringsudveksling var der et spændende oplag fra Marianne Roldskov, ”Fra elev til lærer” om hendes virke på Uldum Højskole og dagens blev sluttet med boblende glad musik fra Grandivi. Alle var enige om, at de nu glæder sig til næste år, hvor mødet skal afholdes i Sønderjylland. |