Fyn‎ > ‎

Opskrifter

  Kirstens knækbrød

1dl sesamfrø, 1 dl havregryn, 1 dl hørfrø, 1 dl solsikkefrø, 1 dl græskarkerner, 3½ dl mel, 2 dl vand, 1 ¼ dl olie, 1 tsk. bagepulver, 2 tsk. Salt.

Alt æltes sammen og deles i 2 portioner, som udrulles mellem bagepapir. Bages ved 200 grader i 15-20 min, knækkes

 

Lektion i det italienske køkken

 

Forretter

 

Forbrug til 4 personer.

 

Hjemmelavet pasta:

1 æg, 1 æggeblomme, ½ spsk.. olivenolie, lidt salt, 1 del durummel og 1 del hvedemel.

Melet afpasset til æggene, det hele arbejdes sammen til en smidig dej og dejen sættes til hvile 15 minutter med et fugtigt viskestykke over, derefter rulles tyndt ud og skæres i strimler.

Pastaen koges 2-3 minutter i letsaltet vand..

 

Hjemmelavet pasta med røget laks og spinat:

Hjemmelavet pasta opskrift ovenfor.

 200 gram røget laks, 250 gram hel bladet spinat, ½ glas tør hvidvin, 50 gram smør, 2½ dl fløde, ½ spsk. olivenolie, salt og peber. 

 

Hovedret

 

Forbrug til 4 personer.

 

Farseret perlehønebryst:

4 perlehønebryst, lidt olivenolie. Smør og lidt hvidvin til det ovnfaste fad.

Fars af 100 gram forskellige svampe, 100 gram kyllingelever, 1 spsk. hvidvin, 2 blade hakket salvie, 1 fed hakket hvidløg, 1 spsk. hakket persille, salt og peber.

Skær svampe og kyllingelever i små stykker der ristes på pande i olivenolie, bland salvie og hvidløg i, tilsæt hvidvin og vinen dampes af i ca. 5 minutter, tilsæt persille og det hele røres godt sammen til fars. smag til med salt og peber.

Farsen lægges under skindet på perlehønebrystet, der steges på skindsiden i olivenolie til skindet er sprødt, lægges derefter i et ovnfast fad, der er smurt med smør og hvidvin hældes i fadet og perlehønebrystet lægges med skindsiden op, drys med salt og peber, steges ved 200 grader i ca. 25 minutter, tages ud af ovnen og lad perlehønebryst hvile i ca. 5 minutter. Sky i fadet kan anvendes til sauce, der tilsættes lidt lime

 

Ovnstegte rosmarinkartofler:

3 mellemstore kartofler per person, frisk rosmarin, 1 fed hvidløg, olivenolie, salt og peber

Kartoflerne skrælles og skæres i store både, lægges i et ovnfast fad, blandes med olivenolie og hakket rosmarin og hel hvidløg uden skral, drysses med salt og peber, sættes i ovnen ved 225 grader i ca. 30 minutter, husk at vende kartoflerne ind i mellem.

 

Gratineret julesalat:

ca. ½ julesalat til hver, 1 spsk. reven parmesanost, ca. ½ citronsaft, salt og peber, 1 knivspids reven muskatnød, 2½ dl piskefløde, smør til ovnfast fad.

Gør det ovnfaste fad klar. Del julesalaten, der lægges på fadet tæt ved siden af hinanden, dryp med citronsaft, muskatnød, fløde hældes over, salt og peber og til sidst parmesanosten. Julesalaten bages ved 180 grader til den har fået farve.

 

Dessert

 

Tiramisu til ca. 10 personer:

5 æggeblommer, ½ liter piskefløde, 2 spsk. sukker, 1 bæger mascapone, 2 spsk. Marsala, ½ kande espressokaffe, 1-2 pakker lady-fingers, kakao.

Æggeblommer og sukker piskes stive, tilsæt mascapone og Marsala, fløden piskes stift og vendes i cremen, herefter tag en sandkageform og dyp lady-fingers i kaffe og læg lady-fingers nederst i formen, halvdelen af cremen ovenpå, igen lady-fingers ovenpå og derefter resten af cremen, til sidst drysses med kakao. Kagen skal helst hvile en dags tid i køleskab.

 

Marineret frisk frugt:

Bland forskellig frugt f.eks. pærer, æbler, vindruer, bananer m.m., hvad man kan lide. Frugten skæres i små terninger og marineres med citronsaft, sambuca eller anden likør, smages til med akaciehonning.

Brombærkompot:

2 poster frosne brombær, sukker efter behov, saft af ½ citron.

Brombær koges op med lidt vand, tilsæt sukker og citronsaft, blendes derefter.

 

 

God fornøjelse

 

Boun apetito

 

Comments