Oprettelsesdato: Feb 19, 2019 4:39:48 PM
Mandag den 18 februar var vi igen på et spændende besøg.Denne gang hos EGE TÆPPER i Gram ( tidligere Gram tæpper ). Vi var 56 personer afsted , og fik alle en rigtig god oplevelse, og indblik i den store proces, der foregår på fabrikken , fra garnet sidder på spolen , til det færdige tæppe er klar til levering. Fabrikken startede oprindelig i Haderslev i 1850, flyttede i 1907 til Gram, i 1970 flyttede de til Industrivej. I starten af 1980 overtog Gram EGE tæpper i Herning, idag er det en stor fabrik, hvor alt udvikling og marketing foregår i Herning, der er ialt 700 ansatte, hvor de 70 er i Gram. P.T. har de en stor ordre på 116.000 kvadratmeter som skal leveres til England inden 29 marts. I Gram har de 400.000 kvadratmeter tæpper på lager. Nogle meget dygtige og engagerede ansatte viste os rundt, og svarede på de mange spørgsmål. Fabrikken var vært ved kaffe og kage, en rigtig god og spændende aften. Endnu engang må vi takke vore medlemmer for det store fremmøde.