Oprettelsesdato: Sep 01, 2016 3:16:53 PM
Onsdag, den 31. august 2016 var vi en flok på over 60 i Kolding for at se Beirholms Væverier, hvor næste generation stod klar til at fortælle om virksomheden og vise rundt i den imponerende og flotte ca. 5 år gamle administrations- og lagerbygning på Nordager. Efter en god og informativ rundvisning var der mulighed for lagersalg.
Beirholms Væverier A/S er grundlagt i 1870, og virksomheden ejes og ledes i dag af 5. generation, ægteparret Kamma og Peter Beirholm.
Det er noget helt specielt at være født ind i en virksomhed, hvor alt drejer sig om tekstil. Og hvor der findes en kolossal viden og erfaring, skabt gennem mere end 140 års arbejde.
I dag er udvikling og produktion koncentreret om duge, servietter, sengetøj og håndklæder. Kunderne er leasingvaskerier i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Belgien, Holland, Østrig, Italien og England.
Beirholm har tidligere produceret alt på sin fabrik i Kolding, men har nu valgt at indgå produktionspartnerskaber med førende væverier i nogle af de lande, der klarer sig bedst i den internationale konkurrence.
(kilde: Beirholms hjemmeside)