Værd at vide, få det gjort i tide

Oprettelsesdato: Oct 26, 2018 3:44:50 PM

Tirsdag den 4. september 2018 mødtes 19 medlemmer på Træningscenter Vest i Auning til foredrag om arv og testamente. Tidligere advokat Christian Nielsen fra Allingåbro fortalte om hvem der arver os  og fordeling af arven efter loven, herunder også mulighed for selv at bestemme hvem der skal arve udover tvangsarvinger.

Der var et par stykker der fik sig en overraskelse over, at de ikke trods det at de har boet sammen i mange år ikke automatisk arver samleveren, men at arven går til den afdødes børn/forældre. Det inspirerede vist til et frieri. Eller at få skrevet testamente, der kan sikre den efterlevende bedst muligt.

En rigtig god aften, hvor Christian også kort fortalte om fremtidsfuldmagter, dvs. en fuldmagt man nu kan give til forskellige personer i prioriteret rækkefølge, som skal varetage en persons interesser økonomisk og på anden vis, hvis det ulykkelige skulle ske at man ikke længere selv kan tage vare på dette.

Aftenen sluttede af med kaffe og kage og spørgsmål.