Retroworld

Oprettelsesdato: Apr 20, 2018 8:9:14 PM

På vores aftentur til Retroworld, torsdag den 5. april blev alle sanser taget i brug.

I festlokalet startede vi med at få serveret kartofler, persillesovs og stegt flæsk, denne var tilberedt i 3 forskellige variationer. Tallerknerne havde alle mulige brune nuancer, nogle også med mønstre på. Store orange bloklys, samt forskellige vandglas satte også stemningen sammen med diskret musik.

Ligegyldigt hvor vores blik vandrede hen i dette lokale, mødte det keramikvaser, keramiklamper, "svigermors skarpe tunge", platter, mønstret tapet, orange plastlamper, malerier, smedejernsophæng og små tæpper.

Under den efterfølgende guidede rundvisning af ejeren Michael, hørte vi om hvordan vi påvirkes positivt, ved at gense alt dette fra 60'erne og 70'erne. Michael fortalte om hvorledes stedet var op startet. Herefter kom vi med ham ud i en renoveret overdækket gylletank, over i en gammel togvogn, igennem hans depot, hvor vi hørte om stedets fremtidsplaner og spændende idéer, for så til slut, at ende inde ved Bed & Breakfast værelserne.

Stedet er så stort og pga. de ufattelig mange ting, får vi så mange indtryk fra 60'erne og 70'erne, at det er svært at beskrive....

-smagen af god mad

- lyden af den stille musik

-duften af den specielle håndsæbe

-følelsen af velour én på sengegavlen

-synet af den blomstrede termoflaske

Ja - vi kan kun sige: det må ses og opleves!