Foredrag Karsten "sivsko" Andersen -21. september 2022

Oprettelsesdato: Sep 25, 2022 11:35:59 AM

Rammerne til aftenens foredrag var sat.

Vi sad i Uggelhuse i sejlklubbens lokaler. Septembersolen varmede ind gennem vinduerne og fjordens vand flød stille forbi, få hundrede meter fra os.

Karsten Andersen kom vidt omkring med mange historier og emner.

Livet langs fjorden gennem flere hundrede år.

Lokalbefolkningens sammenhold, lune, temperament og levevej.

En lille færgefart og dens betydning.

Behandlingen af sivet , fra det blev skåret til det blev til en sko.

Vi fik set hvordan en sivsko blev syet, alt imens vi drak kaffe og spiste hjemmebagt kage til, og så sluttede Karsten af med at fortælle om hvordan det var at være forfatter til hans mange bøger.

Et foredrag ud over det sædvanlige, fortalt med hjertet og med en humor der fik tårerne frem i øjnene hos os tilhørere.