Falkemanden

Silkeborg Ørnereservat

Den 3. juni 2023, havde 28 medlemmer valgt at bruge lørdagen på en bustur til Silkeborg Ørnereservat.

Vi startede dagen med kaffe og Kirstens hjemmebagte boller, som blev nydt i bussen, på vej til Silkeborg.

Solen skinnede og det så ud til at blive det perfekte udflugtsvejr.

Velankommet ved ørnereservatet bød dagens næste højdepunkt på et fantastisk falkeshow.

”Falkemanden”, tidligere vinder af Alene i Vildmarken, ejer og direktør Flemming Sanggaard, styrede med

sikker hånd – handske! – de forskellige rovfugle igennem showet. Vi fik også hilst på familiens gamle hund

Sally og fritten Allan, som også deltog i et indslag i showet. Vi så den ene imponerende rovfugl efter den

anden. Med stor passion og indsigt fik vi fortalt en hel masse om hver fugl, godt krydret med humor og

omsorg/kærlighed for både fugle og dyr.

Efter at have følt vingesusene når fuglene med stor præcision strøg hen over hovederne på os, ventede der

lækre bisonsandwich og noget koldt at drikke. Ugleskoven blev efter frokosten, besøgt af en del af os, hvor

vi fik set et lille udvalg af ugle arter. Dådyrene gemte sig godt og forblev usete. Det gjorde de store bisoner

dog ikke – tvært imod var de meget tæt på den traktortrukne vogn, hvor vi alle sad og beundrede dem.

Især den store tyr Elvis! Efter en god tur rundt på Bison Hill gik turen tilbage og bussen blev indtaget igen.

Hjemturen bød på kaffe med kringle og Jesper, Madsens Turist, førte os sikkert og behageligt via de ”små”

veje hjem. Solen skinnede hele dagen over os og var med til at gøre den perfekt.


"Falkemanden"

Andeskondoren - kæmpe fugl!

"Elvis"

Bison Hill

Vogntur på Bison Hill og servering i bussen