DjursMad

Oprettelsesdato: Jun 06, 2013 12:54:54 PM

 

Tirsdag den 28. maj 2013 var vi af sted igen….. denne gang  på virksomhedsbesøg hos Djurs Mad.  Trods det spirende forår og sommer i luften, fandt ca. 30 medlemmer vej til Auning.

Dette var også det sidste arrangement inden sommerferien.

 

 

 

Vi blev modtaget af lederen af køkkenet Heidi, og medarbejder Grete – Grete er med i bestyrelsen.  Straks blev den ene halvdel vist rundt af Grete og Heidi tog så de resterende med sig  rundt. Allerførst skulle alle iføre sig, blå overtræks sko og hatte. Det kan godt røbes, at påklædningen ikke klædte alle lige godt.

  

Under rundvisningen blev der fortalt og forklaret om, hvordan råvarerne kommer ind fra udvalgte leverandører, derefter tilberedningen for til sidst at stå pakk

et og klar til afhentning, for at blive bragt ud til hr og fru Jensen i deres eget hjem, til plejehjem og lign. Utrolig- effektivt, og planlagt med fokus på størst mulig hensyn til hygiejnen og mindst mulig ”belastning” af den enkelte medarbejder – her tænkes der på, de mange hundrede gange medarbejderne bl.a. skal øse maden op med hånden. Dette afhjælpes ved, rotation og udvikling af maskiner. Man kunne ikke undgå andet end at blive imponeret over størrelsen af remedier og indretningen af køkkenet, som var indrettet med det nyeste udstyr som sikrer den bedste kvalitet af maden.

Heidi fortalte under kaffen, om selve virksomheden og det kunne ikke undgås at snakken også faldt på den negative omtale køkkenet har fået i pressen. Tror der var mange der efterfølgende fik et helt andet syn på den sag.” Djurs Mad” er et fælles madhus for Syddjurs og Norddjurs kommuner. Det blev bygget i 2011 og de små køkkener rundt om blev nedlagt, hvilket betød besparelser for kommunerne på omkring 2 millioner kroner.

 

 

 

 

 

Køkkenet laver mad til ca. 1200 personer ugentligt, men har kapacitet til 500 mere. Dette ville medføre udvidelse af personale men ikke længere arbejdstid. For som det blev sagt; gryderne er ikke fyldt helt op og det tager ikke meget længere tid, at tilberede en hel gryde og rengøringen er jo det samme. Der kan vælges mellem 12 forskellige hovedretter og 14 desserter eller forretter. Derudover har køkkenet et stort speciale indenfor diæt samt tygge- og synkevenlig kost. Al maden, som bliver leveret en gang ugentligt, er lavet efter gode danske mad traditioner, som passer til hovedparten af kunderne.

Alle nød kaffen og kagen som køkkenet havde lavet til os, hvorefter vi sagde tak for i aften og GOD SOMMER til alle.