Besøg hos Furierne

Oprettelsesdato: Sep 12, 2019 4:12:46 PM

Besøg hos ”Furierne” en aften i august.

 En smuk solrig, vindstille sensommeraften byder Tove og Ole velkommen til deres meget flotte staudehave og skovhave. To meget engagerede og behagelige værter.

 Vi hørte om tilblivelsen, samt de mange forandringer og tiltag der er lavet gennem de 50 år, hvor de har ejet stedet.

Godt 1 time på egen hånd - ad gangstier blandt de mange spændende stauder - en rask travetur gennem skoven - blandt talrige pelargoniearter i drivhuset - og rundt i butikken der bl.a. har keramik, skind, strik og smykker. Ja, så var øjne og hjerne mættet, og sindet positivt opladet, af de flotte ting og den dejlige natur.

 Undervejs kunne vi hele tiden spørge Tove og få forklaringer og idéer.

 Efter et dejligt kaffebord med lækkert hjemmebag, kunne vi drage hjemad.

 Bagagerummene fyldt med spændende planter, og vi fulde af indtryk.

 Et er sikkert, dette sted “Furierne”, må vi besøge igen, da denne have konstant er i forandring, fra tidlig forår til frosten sætter ind.