Sønderjylland‎ > ‎Set og sket‎ > ‎

Dyrskuet i Aabenraa d. 31. maj og 1. juni 2013.

indsendt 30. sep. 2013 11.42 af Soenderjylland Familie og Samfund   [ opdateret 30. sep. 2013 12.47 ]
I år havde vi valgt emnet "madspild", som er et meget aktuelt emne. Vi havde samlet materialer fra bl.a. Signe Freese, som har startet kampagnen: " stop madspild" samt fået noget "mad-affald" fra Rema 1000, som vi udstillede på et bord med en skraldespand. Der var stor interesse omkring vores "affald" og størstedelen af de besøgende hævdede, at de stort set aldrig smider mad ud. Det er meget interessant at høre, men sandheden er nok, at de fleste ser forskelligt på, hvornår det er affald. Er det affald at smide et slattent salathoved ud? Nogle mener, at det er helt i orden for den er ikke frisk mere. Andre mener, at det er nok at smide det yderste blad væk. Forskellen kommer ved, at det er forskelligt, hvad man ser det som: affald eller madspild. Selvfølgelig er det madspild, for det er mad fra starten, som ikke er så frisk mere. Så havde vi fået nogle "doggi-bags", som kan bruges til at tage sine rester med hjem fra restaurant, hvis man ikke kan spise hele portionen. Det er meget udpræget i andre lande og en hel naturlig sag, at tage sine rester med hjem enten til sig selv eller sin hund (deraf navnet). Vi havde mange besøgende de 2 dage og samtidig blev der vist en del i tv-avisen om aftenen også med fokus på madspild.  
Comments