Sønderjylland‎ > ‎Set og sket‎ > ‎

Agerskov - Julemærkehjemmet "Fjordmark" i Kollund

indsendt 30. sep. 2013 11.42 af Soenderjylland Familie og Samfund   [ opdateret 30. sep. 2013 16.03 ]

Tirsdag den 24. sept. 2013 mødtes 37 forventningsfulde medlemmer af Familie og Samfund til en rigtig hyggelig og informativ aften på julemærkehjemmet.

Vi blev modtaget af en flok ivrige, glade og spændte unge mennesker, som delte os op i grupper på 4-6 personer, og så blev vi ellers ført rundt i hele huset og noget af udenomsarealerne.  Der blev fortalt og spurgt om rigtig mange ting, og hvis ikke forstanderen var kommet og havde sagt, at nu var det kaffetid, havde vi måske gået rundt dernede endnu.Under kaffen fik vi fortalt om hjemmets tilbliven og for rigtig mange af os, var det en øjenåbner, at sådan noget kan lade sig gøre i dagens Danmark. Der er ufattelig mange skæbner mellem de børn, der modtages på julemærkehjemmene. Og vi danskere ynder at sige, at vi har det godt! Utroligt at børn skal opleve sådanne ting, som der her blev fortalt om. Julemærkehjemmene får ingen offentlige tilskud af nogen art. De må selv sørge for at samle pengene sammen. Det koster ca. 60.000 kr. at give et barn 10 ugers ophold i Kollund, og forældrene skal ikke betale andet end lommepengene til barnet. Der bor 30 børn ad gangen i Kollund, og der skiftes 10 børn ud hver 3. uge, således at de kan få ca. 150 børn igennem i løbet af et år.Midt under kaffen blev vi afbrudt af en lærer, der kom og spurgte, om han lige måtte forstyrre for at fortælle lidt om julemærkehjemmets venner. De var nu oppe på at have næsten 1700 venner, men de kunne selvfølgelig bruge mange flere, og pludselig kom alle 30 børn ind og sang for os.  Hvor gjorde de det godt!Spørgelysten var stor blandt tilhørerne, og der blev fortalt rigtig meget om det kæmpe arbejde, der bliver udført på stedet.Jeg kan kun opfordre til, at man støtter stedet, så det kan bevares, og vore børn i Danmark kan få den hjælp, de har så stort behov for. Her er det virkelig noget, der nytter noget. Gå ind på www.julemaerket.dk  og læs om alle de muligheder der er for at bidrage. Husk: mange bække små, gør stor å.Godt mættet af indtryk, lækkert kagebord og børnenes fantastiske glæde drog vi hjemad igen efter små 3 timers underholdning og mange ord til eftertanke.

 

Comments