Den 5. december 2012 holdt vi traditionen tro adventsmøde på Herrestedgård i Toftlund. Ca. 35 mødte op på trods af kulde og sne. Sognepræst Gerda Melchiorsen fortalte om og viste billeder af sognehuset Herrestedgård, som den 2. december lige har haft 10 års jubilæum. Herrestedgård var tidligere kirkekro. Nu bliver huset brugt til mange forskellige ting. Bl. a. konfirmander, minikonfirmander, korsangere fra kirkens tre kor, menighedsrådsmedlemmer til møde, bibelstudiekredsdeltagere, Danmissionkvinder, babysalmister osv. Herefter fik vi også traditionen tro kaffe med hjemmebagt kløben , klejner, småkager og konfekt. Så havde vi en quis, også tradition, af og med Gerda Melchiorsen. Med andre ord en rigtig god og hyggelig aften som sædvanlig. Alle hyggede sig og alle kunne komme hjem igen trods sneen. Rigtig glædelig jul til alle ønskes af Familie og Samfund Toftlund. |
Sønderjylland > Set og sket >