Sønderjylland‎ > ‎Set og sket‎ > ‎

Årets helt 2009: Ruth Brik Christensen, reservemor for de danske soldater i krig.

indsendt 31. okt. 2012 13.43 af Soenderjylland Familie og Samfund   [ opdateret 31. okt. 2012 14.08 ]

Onsdag d. 10. oktober 2012 havde vi i samarbejde med menighedsrådet arrangeret et meget spændende foredrag med Kufmutter, Ruth Brik Christensen, som blev kåret til årets helt 2009. Hun har været udsendt i bl.a. Irak, Afganistan og Libanon.

 Som udsendt er Ruths vigtigste opgave at give soldaterne et fristed fra krigen. Det sker på ”Kuffen”, som soldater-hjemmet er døbt. Her kan soldaterne komme og få en kop kaffe - et lyttende øre og et trøstende ord. I 2009 blev hun kåret som årets helt af Tryg-fonden og Jyllands-Posten og hun har i øvrigt udgivet bogen: Ruth i krig – Reservemor for de danske soldater.

 Ruth har meget på hjertet og skriver: »Da jeg første gang drog til Irak, tog jeg af sted med troen på, at krig var sort og hvid, men selvfølgelig er den ikke det. Jo mere jeg er i krig, desto mindre mening har jeg om krigen. Jeg troede, at det var så nemt. Der var de gode og de onde. De onde slog vi ihjel, og så kørte det bare igen, men sådan er det ikke.«

Det var en rigtig spændende aften, hvor vi hørte om guldstunder (f.eks. fødselsdagskage af 2 citronmåner med flag), som Ruth har været med til at skabe og selvfølgelig også barske historier fra soldaternes hverdag.

 Hvordan en gammel symaskine kan gøre livet lettere og meget andet. Hvor få rettigheder de lokale kvinder har og viste deres beklædningsdragt, bhurkaen(se billedet), som skal bæres i det offentlige rum. Absolut et spændende foredrag som varmt kan anbefales. 

Comments