Juletur til Viborg

indsendt 27. dec. 2018 12.26 af Soenderjylland Familie og Samfund
Tirsdag den 4 december var Familie og Samfund Toftlund og Agerskov på den årlige juletur, som gik til Mønsted Kalkgruppe og Viborg.
63 glade personer startede kl. 7.30 fra Agerskov kro. Første stop Mønsted Kalkgruppe, hvor vi fik vores medbragte kaffe og rundstykker. Derefter rundvisning med guide i Kalkgruppen, hvor hele historien blev fortalt, fra senmiddelalderen hvor kalken blev hugget løs, og båret ud med håndkraft. Kalken blev brugt til opbygning af kirkerne, 1953 var sidste år , der blev brudt kalk, 1997 erhvervede Skov og Naturstyrelsen Mønsted Kalkgruppe, idag er det et yndet udflugtsted, meget spændende. Der overvinter årligt 18.000 flagermus. Derefter kørte vi til Viborg, hvor vi mødtes med to guider, derefter rundvisning i den gamle smukke by, som er en af de ældste byer i Danmark bl. andet Domkirken som er et besøg vær. Derefter på egen hånd, ankomst Agerskov kl. 21, efter en meget spændende tur.
Comments