Sønderjylland‎ > ‎Lokalforeninger‎ > ‎Hovslund‎ > ‎Set og sket‎ > ‎

Fantastiske frisurer

indsendt 24. okt. 2020 07.48 af Soenderjylland Familie og Samfund   [ opdateret 24. okt. 2020 08.06 ]

”En aften om at sætte hår”.

Vi har fået et stort ønske til et arrangement i dette års program. ”Vil og kan I lave en aften, hvor fædre og mødre kan få hjælp til at sætte deres datters hår?” Det korte svar er JA! En fantastisk udfordring

Mandag d. 28. september kl. 18.00 i Indskolingen på Hovslund Børneunivers havde vi besøg af Julie, frisørelev i Salon Delux, Rødekro. Der kom også 5 fædre med hver en datter. Desværre blev de 2 sidste, ud af 7 tilmeldte, forhindret pga sygdom. Julie startede med at dele et sæt papirer ud til hver af de fremmødte, med eksempler på forskellige frisurer. Den ene gispede højlydt og sagde febrilsk:” åhh, jeg troede jeg havde tilmeldt mig et begynderkursus”, mens panikken stod tydeligt skrevet i hans ansigt. Julie kunne berolige ham og de andre med, at de starter stille og roligt op. 

Efter en rundspørge om, hvor stor erfaring og kendskab fædrene havde, startede de ud med at flette. Stille og roligt fik Julie vist og forklaret, hvordan man gør. Al begyndelse er svær. En af deltagerne sagde pludselig:” Min kone laver nogle gange franskbrød i vores datters hår ”. Vi nåede frem til, at det må være en fransk fletning, der blev lavet 😊

Jeg synes, de gjorde det rigtig godt og de var nok alle samme sted med erfaring indenfor hår, da de kom. Efter kurset har jeg lavet diplomer til alle deltagerne og været rundt med. Det har de bestemt fortjent. Det var en hyggelig aften og Julie fik solgt nogle hårbørster, spænder osv. inden vi sluttede af. 

Hvis der er interesse for endnu en aften med at sætte hår, kommer Julie gerne igen. Sig endelig til. Jeg har senere hørt, at de piger, der var med til at få sat hår, har pralet en del af deres fædre i børnehaven bagefter. 

       
desværre driller  billederne
    

   
Comments