Mandag, den 24. september var vi en flok på ca. 30 deltagere på rundvisning i den nyrenoverede kirke i Løgumkloster. Frede Gotthardsen fortalte levende om tiden og baggrunden for kirkens tilblivelse, om livet og dagligdagen i klosteret for munkene som boede her og deres gerning. Efter en brand for nogle år siden er kirken blevet renoveret med nye bænke, ny flot belysning fra Okholm Lightning i Tønder, udbygning af orglet, og bevaring af de gamle munke stole m.v. Efter rundvisningen i kirken var Løgumkloster Refugium vært ved kaffen med hjemmebag.
Fra hjemmesiden: Kloster og Kirke Omkring 1173 kom cistercienserne (munke), til egnen omkring Brede Å for her at danne et kloster. Her kunne de arbejde med landbrug, fiskeri og mølleri. I klosterhaven havde de lægeurter og nye grøntsager som persille, rabarber og gulerødder. Cistercienserordenen stammede fra Burgund i Frankrig, hvor ordenens hovedkloster Citeaux ligger. Klostersamfundet prægedes af beskeden levevis. Munkene var vegetarer og fuldstændig selvforsynende. Munkene holdt dagligt flere messer ved højaltret og ved sidealtrene. Desuden 8 tidebønner, den ene om natten før daggry. Her anvendte munkene "nattrappen", der gik direkte fra munkenes sovesal (dormitoriet) og ned i kirken. Grundplanen for cisterciensernes klostre var overalt den samme: Et firefløjet klosterkompleks. Her med nordfløjen som kirke og østfløjen med bl.a. sovesal og kapitelsal. Sydfløjen rummede spisesal og køkken. I vestfløjen boede lægbrødrene, der havde ansvaret for den praktiske side af klostrets drift. Lægbrødrene, der bar brune dragter, havde ikke fuld munkeværdighed. De fire fløje dannede en lukket indergård, korsgården. Langs fløjenes vægge var en overdækket gang, korsgangen eller processionsgangen. Klostret blev efterhånden meget
anset og rigt; men indtægterne blev ikke soldet op: Vejfarende kunne
her finde husly. Godgørenhed over for trængende var en hellig pligt. Reformationen Klostret fik en levetid på næsten
400 år indtil reformationen, som indførtes i Danmark 1536. |
