Midt-Vest‎ > ‎Set og Sket‎ > ‎

Årsmøde 2019

indsendt 1. mar. 2019 01.01 af Webmaster Midtvest   [ opdateret 1. mar. 2019 01.06 ]

8o medlemmer deltog i årets generalforsamling i Aulum Fritidscenter. Mie Jensen kunne berette om et godt år med god gang i aktiviteterne og hun benyttede lejligheden til at give os den sædvanlige "opsang" omkring sund fornuft og omtanke, når vi køber ind.
Regnskabet viser et underskud i 2018 på 17.025 kr. - efter godkendelse af de delegerede. Bestyrelsesvalg: der var genvalg over hele linjen.
Fritidscentret havde lavet en dejlig tallerken til os med roastbeef og salat og herefter tog lærer Frede Bräuner, Århus,over. Han slog fast med syvtommersøm - og humor - at vi skal spise ordentlig både som ung og gammel, hvis vi have vores hjerne til at holde længst muligt og selvfølgelig også kroppen.
Frede Bräuner arbejder med udsatte unge i organisationen Talentspejderne og kunne fortælle mange uhyrlige ting: Om unge, der dropper ud af uddannelser, har stress af ingenting at lave, sover dårligt, har social angst, dårlig økonomi, ja listen var lang.  Langt hen ad vejen, fordi de ikke spiser ordentligt og hvis de spiser, så er det junk-food, cola og energidrikke, de indtager.
Spændende oplæg med masser af stof til eftertanke. Det er lige før, man ikke kan nyde sin kage til kaffen efter den omgang....!




Comments