Foredrag med Hospitalsklovnen ”Petunia”
Alle
tilhørerne der kom til foredraget, blev modtaget af” Petunia”, en lidt fjollet
dame iført rød næse, store sorte briller, to tandbørster i håret, hvid kirtel,
blinkende hjerte, store neon grønne sko og en lille pink blomstret gummistøvle
i en snor om halsen, indeholdende en blomst og andre spændende ting. Hun
uddelte hjerteklistermærker som billetter til alle. En fantastisk og hjertelig
velkomst. Pia Cisko,
som i en årrække har arbejdet som hospitalsklovnen ”Petunia”, fortalte om sit
arbejde dels på sygehusene; men også på plejehjem rundt omkring. Hun fortalte
små inspirerende historier som ”Petunia” og ”Fru Ib” har oplevet i hverdagen. Her
kom vigtigheden, af det arbejde hospitalsklovnene udfører, og behovet for dem,
til udtryk. At både børn og ældre har glæde af lidt latter og fjollerier gav
hun mange eksempler på. Ikke mindst i løbet af aftenen hvor hun flere gange tog
den røde næse på og blev ”Petunia”. Vi hørte bl.a. om; folk der er blevet
repareret (opereret), labyrinter(laboranter), oversmølfer (overlæger),
servietassistenter (serviceassistenter) og rynke apparat (røntgen apparat).
Alle fik rørt lattermusklerne og ikke mindst
stemmebåndene og benene, da hun på sin medbragte harmonika spillede og sang,
medrivende. En dejlig aften…….med alvor, lidt sang og dans, kram og ikke mindst latter og fjollerier.
|
Djursland > Set og sket >