![]() Kalenderen viste tirsdag den 5. september 2017 og 24
veloplagte medlemmer mødte op til en spændende aften i Madxpressen i Allingåbro -
for at høre lidt om firmaet og se/høre noget om at arbejde med fondant og
sukkerpynt. Bjarne Rasmussen startede aftenen med at fortælle om sig
selv og hvordan hans vej til medejer af Madxpressen havde været. Bjarne og Rasmus
Højgaard overtog i december 2009 firmaet og siden er det gået stille og roligt
fremad. I dag er der omkring 10 ansatte og omsætningen ligger på ca. 6 millioner.
For nogle år siden tog de et stort skridt og indrettede et helt nyt køkken,
helt efter deres smag og behov, stadig i Allingåbro bare lidt længere oppe af
Hovedgaden. Her er der god plads til at kreerer mad - alt fra de gode gamle klassikere
til nyere gourmetmenuer. Udover diner transportable har de faste leveringer
bl.a. til nogle pensionister, Randers FC og den store garantfest for Sparekassen Djursland med helt op
til 1500 mennesker. Som Bjarne fortæller, intet er for stort eller for småt.
Så tog Lone over…… Lone er udlært kok og har været ansat hos Madxpressen i
nogle år. Hun skulle denne aften vise os hvordan man laver sukkerblomster og
overtrækker en kage med fondant. Lone havde på forhånd lavet to kager hvoraf
den ene allerede var pyntet. Imens vi kiggede på klarede hun den anden. Hold da
op, hvor fik hun det til at se nemt ud! Øvelse gør mester……ikke sikker på nogle
af deltagere bare lige kunne gøre hende kunsten efter, men vi fik forklaret og vist
hvordan det kunne gøres. Madxpressen var vært for drikkevarer under besøget samt kaffe til de skønne kager – kan her afsløre at det var chokoladekager med blåbærmousse betrukket med fondant og pyntet med sukkerblomster. Desuden modtog alle en lille hjemmelavet leverpostej.
Tusind tak til Bjarne og Lone for deres medvirken til en
meget interessant og ikke mindst velsmagende aften. |
Djursland > Set og sket >