Djursland‎ > ‎Set og sket‎ > ‎

La Norma - Aase Thomassen

indsendt 4. okt. 2020 04.12 af Djursland Admin

Torsdag d. 24 september afholdt Familie og Samfund arrangement på Ørsted bibliotek. Aase Thomassen forfatter og foredragsholder fortalte levende og medrivende om Norma Nielsen, som blev født Randers i 1926.Hendes skæbne blev, at hun som 14 årig blev sendt bort fra sit hjem med en fremmed kvinde for at blive trænet til trapezartist. Norma blev højt anerkendt for sine fantastiske evner og har optrådt i det meste af verden. Men mennesker bag hende udnyttede hendes talent både menneskeligt og økonomisk.

 Aase Thomassen har besøgt Norma i USA. Stærkt berørt af La Normas fantastiske og dramatiske livshistorie, som rummer både stor succes og stor smerte, vendte Aase Thomassen hjem og skrev bogen” La Norma”. Norma, som i dag er 94 år gammel, lever et stille liv i USA, hun har mistet både sin ægtefælde og sin eneste søn. Aase Thomassen berettede, at Norma aldrig tidligere havde fortalt sin historie til nogen ,og at det havde været befriende for hende at få italesat det ,der i så mange år har været fortiet. I sin alderdom lever Norma uden bitterhed, et liv præget af taknemlighed og indre ro.

  5 af de 21 deltagende var slægtninge til Norma Nielsen. Nogle af dem havde også besøgt Norma i USA og kunne bidrage til beretningen.

 Ja, så kunne vi vende hjem med mange tanker om en dramatisk beretning om en usædvanlig menneskeskæbne. At noget lignende overgår unge talenter også i dag rundt om i verden fik et skræmmende og dybere perspektiv.

 

Comments