Djursland‎ > ‎Set og sket‎ > ‎

Demoaften hos Jan Lindgaard, Vivild

indsendt 14. sep. 2014 10.47 af Djursland Admin   [ opdateret 6. dec. 2015 09.55 ]


Onsdag d. 20 august 2014 var vi klar igen efter sommerferien og første arrangement var demoaften hos Vivild Cykel & Motorservice v/Jan Lindgaard Olesen.

 

Omkring 20 glade og friske, damer og herrer mødte op hos Jan i hans værksted. Her startede Jan med at gennemgå en plæneklippers vedligeholdelse og hvad der skulle gøres inden ”vinterhiet”.

Godt nok fik Jan beskidte hænder men også hans frivillige hjælper måtte have fingre i både luftfilter og et olieskift – selv tændrøret blev afmonteret og sat i igen.



Efter en del spørgsmål om ditten og datten på/i/med en plæneklipper, kom tiden til cyklen…….

Alt blev gennemgået – gear – kæde – pedaler – hjul osv. osv. Heller ikke her slap en ”frivillig”. Cyklen var ”punkteret” så dæk og slange skulle ses efter og derefter monteres igen.



                                                                 Derefter var foreningen vært ved en flütes og en øl eller vand.

 

       Men det var ikke slut endnu, nej Jan hev en stak cykelslanger frem

       som alle havde et eller flere huller, som skulle lappes! 

       

       Under megen latter og ståhej lykkedes det til sidst – alle slanger holdt luft!




Comments