Djursland‎ > ‎Set og sket‎ > ‎

Besøg på sygehusmuseet og julehygge

indsendt 12. jan. 2023 04.57 af Djursland Admin   [ opdateret 12. jan. 2023 04.57 ]
Tirsdag den 6. december 2022 stod den på museumsbesøg og julehygge. 

Vi mødtes 16 medlemmer i forhallen, på Regionshospitalet Randers, og fulgtes med tidligere sygeplejerske Anette Hansen gennem gangene til Danmarks største sygehus museum. Undervejr blev de mange fotos studeret. De fortæller historier fra en svunden tid, hvor sygehuset var en del af patienters og de ansattes sociale liv. Sygehuset blev indviet i 1954, siden er en større udvidelse fra 1985 kommet til samt et patienthotel i 2003. Ved indgangen til museet findes en fin model af sygehuset. Pensioneret sygehusdirektør Preben Deleuran var initiativtager og i 1990, startede arbejdet med at opbygge museet. I dag fremstår museet med en omfattende samling af gamle instrumenter, apparatur, maskiner, kommunikationsudstyr, computere og meget andet, overskueligt opdelt i 21 forskellige afdelinger. Som besøgende bliver man slået af den fantastiske sygepleje- og lægefaglige udvikling, der er sket igennem i sidste 50 år med stigende levealder til følge. Især operationsafdelingen gjorde udviklingen tydeligt, hvor det tidligere var åben kirurgi. I dag foregår undersøgelse og behandling i vid udstrækning meget mere skånsomt med kikkert.

Da vi havde sagt farvel og tak til Anette, kørte vi gennem en tæt mylder trafik ned i byen og parkerede.Gennem de frosne sneglatte gader gik vi ned på Cafe Jens Otto. Her blev vi bænket og kunne nyde varmen fra julegløggen og spise æbleskiver. Snakken gik hyggeligt omkring bordene til vi måtte bryde op og ønske hinanden glædelig jul.

Comments